Dialog med Lille Eid

Lille Eid tilbyder dialogbaseret undervisning i form af dialogisk læsning og kreativ fordybelse.

Første del af forløbet: Der tages udgangspunkt i bogen Lille Eid hvor børnene engageres i dialogen sammen med forfatteren Laila Muhareb Udby. Her taler vi om traditioner, at feste og faste, vi ”beder” sammen på forskellige måder som kristen, buddhist, muslim mf. med fokus på at finde ro. Vi taler om månen der styrer ramadan & eid-festen og solen der styrer julemanden og nisserne.

Anden del af forløbet: Her klipper vi kameler og designer det tøj de skal have på til festen. Børnene skriver selv deres navne på dansk og Laila Muhareb Udby skriver børnenes navne med dansende bogstaver. Forløbet afsluttes med fælles kamel-dans.

Daginstitutionen får følgende materialer:

1 x bog Lille Eid

1 x bog Eid-pynt

1 x Eid-pynt skabelonsæt

1 x plakat

 

MÅLGRUPPE: Børnehaver

FORMÅL: Aktiviteten understøtter det pædagogiske læreplanstemaet ’Kulturelle udtryksformer og værdier’ og ‘ Sociale Kompetencer

VARIGHED: ca. 90 min.

STED: Laila Muhareb Udby kommer ud til daginstitution

EMNER: fællesskab, glæde, viden, højtider, kultur, familie, ramadan, eid, jul, pynt, finmotorik, fest, børn, tro, kreativitet & kunst

MAKS. DELTAGERE: 12 Børn

DATO: Alle hverdage i uge 41, 42, 45 og 46. Fra. Kl. 9.30-11.30. (pga. institutionernes forskellige hverdagsprogrammer er der mulighed for at starte tidligere)

PRIS: Gratis for Københavns kommunale og selvejende daginstitutioner

INFORMATION OG BOOKING: Kontakt venligst Laila Muhareb Udby

e-mail info@lilleeid.dk  / mob.: 30260103

 

REFERENCER:

Prinsesse Thyras Børnehus 

”I dag kom Lille Eid til Prinsesse Thyras Børnehus, Jeg arbejder der selv og var en af de heldige til at opleve, hvor arrangeret alle børnene var fordi Laila var fantastisk til at få alle børn med. Jeg har kun rosende ord om projektet og kan kun varmt anbefale at Lille Eid kommer ud til flere børnehaver.” Jakob Acera Villerup, pædagog.

 

Bethlehem Sogns Børnehave

”Jeg er leder af en lille børnehave på indre Nørrebro. Vi har to muslimske ansatte, samt et lille antal muslimske børn, der fejrer Eid.

Vi har gennem mange år snakket om, hvordan vi i institutionen kunne festligholde og markere den muslimske jul, dog uden at finde en god måde at gøre det på.

Derfor var det meget glædeligt at blive ringet op af Laila, der tilbød at komme og introducere sin nye bog om Eid.

Det var en meget sød lille fortælling. Laila snakkede ud fra billederne, og hun havde en meget fin dialog med børnene om tegningerne og historien, og om traditioner, og forskelle og ligheder på religioner.

Efterfølgende lavede børnene Eid-pynt. Laila havde en bog med, med forskellige forslag til Eid-pynt, et ønske fra hende om at skabe tradition for at lave kreative ting, som børnene kan samles om.

Vores børn fik lavet nogle meget søde kameler i festtøj, som vi efterfølgende dansede med.

Det var en meget hyggelig formiddag. En sød, lærerig fortælling, en dejlig bog med fine kreative forslag, (-og udstandsede modeller, så det er nemt at gå til), og børnene hyggede sig og var meget glade for deres kameler, som de skulle have med hjem og vise til familien.” Ane, Institutionsleder.